Cases
Cases
Cases
Cases
RESTART JUICE / Direktør Pia Thau
Et godt samarbejde kan opstå på utallige måder.
For Pia Thau, ejer og skaber af Restart Juice, handlede det om at være det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Et godt samarbejde har efterfølgende taget hendes virksomhed med ud på et begivenhedsrigt eventyr, som i sandhed har været definerende for Restart Juice.
Pia Thau har mange års erfaring med kostvejledning og sundhed og hendes interesse for ernæring, udviklede sig i sin tid til Restart Juice – friskpresset slowjuice lavet på de bedste kvalitetsråvarer.
Mødet mellem hendes virksomhed og FriskSnit, der på dette tidspunkt havde base i Hedehusene på Sjælland, skete da FriskSnit ville udvide forretningen til Jylland. Ved et smukt tilfælde, lejede de sig ind i den bygning, hvor Restart Juice også har til huse. Eftersom de to virksomheder i dén grad er beslægtede, gik der ikke længe før ideen om et fremtidigt samarbejde udviklede sig.
”Efter at virksomheden oplevede stor vækst, stod jeg pludselig med en produktion, der ikke kunne følge med” siger Pia ”men da FriskSnit så hvordan produktionen foregik, kom de på banen med en investering og stillede sine produktionsfaciliteter til rådighed. ”
Sådan startede samarbejdet mellem de to virksomheder. Meget juice er sidenhen blevet bestilt gennem Restart Juice’s webshop, hvorefter Pia videresender ordren til FriskSnit, som så sætter slowjuicen i produktion.
”FriskSnit har nogle fantastiske faciliteter, der kan producere meget større mængder, end jeg selv kunne” siger Pia, ”derudover får jeg mine ordrer dagen efter jeg har lagt dem ind, hvilket siger lidt om deres fleksibilitet og effektivitet. ”
Produkterne udvikler sig hele tiden og også her har Pia erfaret, at FriskSnit er med på en hurtig omstilling. Eksempelvis fortæller Pia, hvordan hun på et tidspunkt kom med et helt nyt koncept, hvortil FriskSnit var omstillingsparate og leverede varen allerede 14 dage efter.
”På baggrund af flere års berigende samarbejde og kvaliteten af deres produkter, vil jeg til hver en tid anbefale FriskSnit” kommenteres der, hvortil hun fortsætter ”derudover er alle råvarerne 100% økologiske og de rammer den samme smag hver gang.”
GRØNNE BAKKEN / Direktør Steffen Krog
Nogle gange møder man hinanden på midten, og sådan kan der opstå spændende samarbejder.
Steffen Krogh, direktør for Grønne Bakken, fortæller hvordan FriskSnit og hans virksomhed egentlig var konkurrenter i tidernes morgen. Men eftersom hans virksomhed, der sælger økologisk frugt på bæger, havde en egenproduktion der med tiden blev for dyr at opretholde, kontaktede Steffen FriskSnit med henblik på et samarbejde.
Siden da har Grønne Bakken overladt produktionen til FriskSnit, der også leverer alle varer. ”Det var et spørgsmål om økonomi” siger Steffen og fortsætter, ”vi havde simpelthen ikke volumen nok, til at produktionen kunne drive sig selv”.
Han oplever at samarbejdet går forrygende, og det på baggrund af den åbne og ærlige dialog de to virksomheder imellem.
”De er flinke mennesker og vi har meget et højt niveau af samarbejde” siger direktøren, der også har nydt godt af den sparring han får ved FriskSnit. ”Når Grønne Bakken modtager en kundeordre, sparrer vi med FriskSnit om både emballage og den gældende sæsons råvarer. Samarbejdet giver også fantastiske muligheder for en løbende produktoptimering, hvilket gør at Grønne Bakkens varer hele tiden forbedres” siger han. ”Vi kan nu koncentrere os om at være salgsled mellem FriskSnit og Grønne Bakkens kunder” siger han med et smil, der vidner om glæderne ved gode og nære samarbejder.
NORDIC CONVENIENCE FOOD / Direktør Stefan Petersen
Ordet ”fleksibilitet” nævnes flere gange, når direktør Stefan Petersen spørges ind til samarbejdet mellem FriskSnit og Nordic Convenience Food.
Her produceres og sælges fødevarer til full service-leverandører samt til den danske detailhandel.
”Fødevarer er jo ikke langtidsholdbare og de har en helt naturlig udløbsdato” siger Stefan, hvortil han fortsætter ”nogle gange er jeg også blevet kontaktet af kunder i sidste øjeblik, der ønsker at købe en vare med på farten – det er derfor afgørende at have en producent der er fleksibel.”
Derudover bestiller Nordic Convenience Food kun den mængde råvarer hjem, der er brug for, da man selvfølgelig gerne vil undgå madspild. Men hvis situationen pludselig ændrer sig og der opstår et behov for en større mængde varer, er Stefans oplevelser at FriskSnit leverer varen. ”FriskSnit er meget løsningsorienterede, tror jeg det hedder” siger han og griner, ”derudover kan man bestille varer med dag-til-dag levering, hvilket er en utrolig stor fordel.”